Barbara lyser i mørke(kammeret)

Barbara Katzin har været fast inventar i Aarhus’ kreative miljø, siden hun flyttede hertil i 1970. Den 69-årige kunstner duer ikke til at sidde derhjemme eller være på et værksted alene. Hun vil ud blandt mennesker for at inspirere og blive inspireret.

Af: Christina Alsing

I et dunkelt rum sætter Barbara sig. ’Mørkekammer’ står der på døren, og en masse instrukser om hvordan man skal huske at slukke udsugning, slukke alle lys og rydde op efter sig selv. Rummet har en kemisk lugt. Sødligt. Kraftigt. Der er rodet, og der er mange ting. Men det viser sig at være organiseret rod, for amerikanske Barbara Katzin kan finde alt i rummet. Hun føler sig hjemme i mørkekammeret. Hun er nemlig frivillig i mørkekammeret på Godsbanen.

Barbara er 69 år. Hun undviger spørgsmålet første gang og skal blødes lidt op, før hun tør at indrømme sin alder. Hun føler sig ikke gammel.

”Jeg kan få rabat, når jeg skal med toget. Ellers er det ikke noget, jeg tænker over,” griner Barbara, så hendes krøllede hår hopper.

Faktisk tænker hun ikke over hendes alder. Hun er enkelte gange blevet konfronteret med det.

Hun var til et arrangement sammen med en veninde, hvor hun syntes, at det var da nogle gamle mennesker. Indtil hun indså, at de var på hendes egen alder. Og det kom som et chok for hende. Det er tydeligt at mærke, at Barbara ikke lader sig påvirke af sin alder.

Barbara Katzins far dør, da han er 99 år gammel. På et tidspunkt er hun taget til USA for at besøge sin familie, og de skal alle ud og spise. Men Barbara er desværre hårdt ramt af jetlag, så hendes far beslutter sig for at køre bilen ud til restauranten, selvom han er 98 år. ”Min søster sagde, at det ikke var en god idé, men han kørte jo fint,” griner Barbara.

• Blå bog:
• Barbara Katzin
• 69 år
• Født i Connecticut, USA
• Flyttede til Aarhus i 1970
• Uddannet kunstner. Hun har blandt andet gået på Kunstakademiet i Aarhus, hvor hun lavede keramik og vævning

Vejen til det kreative værksted

Historien om det nu kreative område i Aarhus går langt tilbage i tiden. Ifølge en rapport udarbejdet af Dansk Center for Byhistorie stod Godsbanegården færdig i 1923. Grundet Aarhus’ geografiske placering var det den tredjevigtigste godsbanegård i Danmark. Det gjorde, at godsbanegården sammen med Aarhus havn var et transportknudepunkt til gods, der skulle fragtes videre til resten af Jylland.

Godstransporten blev med tiden udkonkurreret af lastbiltrafikken, og det resulterede i, at DSB solgte deres godsdel til et tysk togselskab. I år 2000, omkring ti år efter salget, købte Aarhus Kommune bygningerne, og med det endte funktionen som godsterminal.

30. marts 2012 åbnede Aarhus Kommune op for Godsbanen. Visionen var, at det skulle være et kulturelt centrum for iværksættere, scenekunst, litteratur og andre kreative projekter. Det skulle være et sted for alle professionelle kunstnere til almindelige borgere med eller uden kunstneriske ambitioner.

Før Godsbanen blev omdannet til et kreativt centrum, blomstrede kreativiteten i på Vester Allé 15. HUSET havde adressen i 35 år, indtil en sparerunde i Aarhus Kommune truede med at lukke det kreative sted ned. Dog blev HUSET reddet ved målstregen, og det flyttede derfor til mindre lokaler på Vesterbro Torv til trods for mindre tilskud fra kommunen.

Uddannet kunstner – ikke fotograf

Det 10.500 kvadratmeter kulturelle kraftcenter plejer at vrimle med kreative hjerner og hænder. Der er alt lige fra restaurant, teater og de Åbne Værksteder, der står til rådighed for alle, der måtte have brug for det. Det er noget Barbara nyder godt af, for hvis noget i mørkekammeret går i stykker, er der altid en kyndig ’kollega’, der kan give en hånd.

Første gang hun holder et kamera er hun 8-9 år gammel. Det er et lille plastikkamera fra Kodak. Men hun kommer først i gang med at nørkle med fremkaldervæske og fixer i et mørkekammer, da hun flytter fra USA til Aarhus i 1970. Egentlig er den 69-årige Barbara Katzin uddannet kunstner og har gået på flere forskellige kunstakademier i Aarhus. Men kameraer og fotografi har en speciel plads i hendes kreative hjerte.

”Det kræver ikke så meget at tage et billede. Man behøver ikke et værksted. Jeg kan fotografere over alt, jeg er. Der er altid et eller andet at fotografere,” siger Barbara med hendes tykke amerikanske accent.

Det er heller ikke fremmed for hende at være frivillig. Både hendes mor og hendes søskende har været frivillige i forskellige organisationer, og det har en stor betydning for den 69-årige kunstner. I stedet for at sidde hjemme og kigge ud ad vinduet, som nogle af hendes jævnaldrende måske gør, har hun mulighed for at møde andre mennesker. Blive inspireret. Inspirere. Hjælpe. Få venner.

”Hej Barbara! Hvad laver du dog her?” lyder det overrasket fra Ejvind Post, der har været en del af HUSET og Godsbanen ligeså lang tid som Barbara. Det afspejler et afslappet miljø, hvor folk kommer ind, hvis døren står åben.

Det er et glædeligt gensyn mellem Ejvind og Barbara. De hører hinanden ad, hvad de render rundt og laver på Godsbanen, der er lukket på grund af corona. Ejvind Post har været leder af Træværkstedet i knap 40 år. Hans mange års erfaring giver ham muligheder for at være en del af projekter sammen med kunstnere på Godsbanen.

Da Barbara skal til at uddybe hendes relation til Ejvind, er Ejvind allerede listet tilbage til hans projekt. Det er tydeligt at mærke, at Barbaras mange års erfaringer som frivillig har givet hende gode relationer på tværs af de kreative værksteder. Da Barbara engang skulle lave en båd sammen med sin tidligere mand, henvendte hun sig til Ejvind. Og sådan er det også, hvis noget i mørkekammeret går i stykker.

Mørkekammeret er for alle

Alle kan komme ind i mørkekammeret. På deres hjemmeside står, at alle, nybegyndere som rutinerede, kan blive medlemmer. Et kursus, der typisk foregår over en hel weekend, koster 400 kroner og 350 kroner for studerende. Et medlemskab for et år koster 600 kroner, og et månedsmedlemskab koster 125 kroner, hvor der vil være fri adgang til mørkekammeret. Til kurset lærer man om fremkaldelse af negativer og papirbilleder. På et tidspunkt var der to fotografstuderende fra Göteborg og Tjekkiet, der lånte mørkekammeret. De arbejdede i døgndrift og realiserede deres drømme om at blive fotografer.

Mørkekammeret er mere selvstændigt end de andre værksteder på Godsbanen, da det er drevet på frivillig basis. Derfor er der også regninger, der skal betales til Godsbanen. Men det betyder, at mørkekammeret kan holde åbent døgnet rundt – også i weekenderne. Barbara har oplevet, at folk har bestilt mad og drukket øl i mørkekammeret. Men så længe intet går i stykker, gør det ikke noget for Barbara.

Kærligheden til kameraer

Barbara går over i det ene hjørne af mørkekammeret og slukket for lyset. Derefter tænder hun for den røde lampe. De eneste nuancer at se i mørkekammeret er rød og sort. Hendes ansigt ser forandret ud. Håret synes ikke gråt mere. Hun er i sit rette element. Hun forklarer passioneret, hvorfor det er så vigtigt, at der kun må være rødt lys i mørkekammeret. Om at det kan ødelægge en hel rulle film, som man nænsomt har brugt til at fotografere enestående øjeblikke, man aldrig kan få igen.

Hun købte i 1970’erne et analogt kamera, der var brugt i forvejen. Rygterne gik på, at dét kamera var blevet brugt af den tidligere Hoffotograf Rigmor Mydtskov til at fotografere Dronning Magrethe. De analoge kameraer har en historie. En sjæl. De går ikke så let i stykker som digitale kameraer. Engang styrtede hun på sin cykeltur i Irland med netop det kamera, og den dag i dag fungerer det som nyt.

Den 69-årige kunstner er ikke bange for alderen. Hverken når det kommer til gamle kameraer eller sin egen alder. 

”Hvis bare jeg er rask, vil jeg gerne blive ligeså gammel som ham. Og så længe jeg har min omgangskreds, og jeg kan dyrke min interesse,” afslutter Barbara.

Mørkekammeret

* Er på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, Spor 6, Aarhus C

* Drevet af frivillige

* To gange om måneden holdes der introkurser

* Et kursus koster 400 kroner, og 350 kroner for studerende

* Et års medlemskab koster 600 kroner

* En måneds medlemskab koster 125 kroner