’Den gamle mand’ der kun ser fremad

Forventningens glæde er ofte den største i livet. Fremtiden synes lys. Jo længere i livets efterår man når, jo mere tilbøjelig er man til at glæde sig over sit liv i nuet. Dette viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Lau Hansen glæder sig fortsat.

• Af Jacob Mignon

Lau Hansen er en mand med hang til de fredfyldte interesser. En dugget forårsmorgen ved vandet med mulighed for at slå hjernen fra med sin fiskestang i hånden, er en af dem.

”Lige for tiden hygger jeg mig med at lave mine egne piber. Jeg kan selvfølgelig også godt lide at ryge lidt på dem. Det er klart.”

Roen og overblikket. Plads til refleksion. Disse værdier har Lau længe søgt accepten til at kunne dyrke i sit liv – på trods af skepsis fra sin omgangskreds omkring hans syn på tingene. Alderdommens kvaliteter har altid været noget, som Lau har set frem til. I dette element føler han sig afslappet og ikke mindst hjemme. Tanken om at kunne spole tiden frem til slutningen. Kone, hus, børn og alt den tid i verden til en civiliseret og rationel samtale er essentielle sten i Lau Hansens rygsæk, når han skuer romantisk mod fremtiden.

En udfordrende opvækst

Lau søgte tidligt sine grænser. Allerede som 10-årig begyndte han at drikke, og i sit 12. år bundede han en flaske tequila. Farens trang til alkohol tvang Lau til at være den tilstedeværende mand i familien, og han har altid følt et pres på sine skuldre i forhold til sine søskende og mor.

”Min far havde problemer med alkohol og var meget fraværende, så jeg blev lidt nødt til at være manden i huset. Jeg skulle passe på mine søskende og min mor.”

Han har aldrig fået lommepenge men begyndte i stedet at arbejde allerede inden teenageårene. Det var meget naturligt, mener han.

”Jeg begyndte at arbejde i 10-12 års-alderen. Jeg fik ikke nogen lommepenge, så så længe jeg kan huske, har jeg taget mig af mig selv.”

Hans udfordrende opvækst fik Lau til at se en nødvendighed i at modnes hurtigere – en ting, som har fulgt gennem alle hans år. Der lå ikke en selvfølgelighed i at tage hånd om Laus problemer i hans familie, som mere var af typen, der begravede tingene dybt under gulvtæppet.

’Den gamle mand’

Lau har hele sit liv følt sig anderledes. Han har ikke følt sig til rette i sin omgangskreds af jævnaldrende men har til gengæld altid spejdet med længsel mod sine ældre år, hvor han endelig ville kunne slappe af.

”Det startede faktisk allerede i 5.-6. klasse, hvor jeg ofte så rundt på mine klassekammerater og tænkte ’hvor er de godt nok dumme’.”

Laus ældre bekendte blev hurtigt nysgerrige på hans IQ, og hans onkel har da også sidenhen foreslået, at Lau søgte ind hos Mensa. Men det var ikke nødvendigvis spørgsmålet om IQ, som Lau døjede med. Det var følelse af at blive accepteret som en ligesindet.

”Da jeg var yngre, kunne jeg ikke forstå de andre børns rationale i mobning. De grinede af folk, som rent faktisk gjorde ting korrekte.”

Lektor og forsker i aldringens biologi hos Århus Universitet, Suresh Ratan, mener ikke, at der findes en biologisk forskning, som kvalificeret kan begrunde Laus opfattelse af egen alder. Til gengæld præsenterer han sociologiske årsager.

“At føle sig ældre rent socialt, mentalt og psykologisk i en ung alder er ganske almindeligt og normalt. Grundene til dette kan være et udtryk for at være moden, at have stabilitet, at være vis osv. Ting som bliver betragtet af samfundet som værende gode, og medfører prestige og potentielt magt.”

Derudover mener Suresh Ratan også, at det kan være en sammenhæng mellem en persons IQ og personens subjektive alder.

“Men hvorfor personen føler således, og til hvilket formål er interessant at se nærmere på. Har der eksisteret nogle oplevelser fra barndommen, som har medført, at han er blevet overambitiøs i forhold til at bevise sig overfor sine forældre eller samfundet. Eller måske har hans specielle talenter – som fx at have en meget høj IQ for at blive medlem af Mensa – kun socio-psykologer kan besvare dette.”

Altså findes der en fin overensstemmelse mellem Laus egne tanker omkring sin opvækst, og ekspertens udtalelser.

Laus førnævnte interesser har medført, at han af venner bliver omtalt som ’den gamle mand’. Dette på trods af hans blot 26 år. Faktisk har Lau altid følt sig bedre tilpas omkring folk med ’den gamle mands’ mentalitet.

”Jeg føler mig nok konsekvent 10-15 ældre end jeg er. Og sådan har det altid været.”

Klar til resten af livet

Laus udfordringer med alderen har været det presserende emne i hans tanker gennem hele hans ungdom. Han har følt sig talt ned til, barnliggjort og ignoreret. Først da han rundede de 20 år og igangsatte produktionen af et fuldskæg, skete der en ændring.

”Jeg blev stoppet på gaden en dag. Det var en fyr, der ville sælge mig en husforsikring med argumentet, ’at jeg skulle sikre min kone og mine børn’. Altså han troede simpelthen, at jeg var meget ældre end mine faktiske 21 år.”

Laus oplevelser med folk, som endelig begyndte at tage ham ”seriøst”, er steget med årene. I forbindelse med en jobsamtale på en skole, blev der diskuteret politiske emner, hvilket Lau ikke havde oplevet af samme kaliber før. Hans meninger og holdninger blev taget til eftertanke, og han følte langt om længe, at han blev behandlet, som han burde for 10 år siden.

Hans udfordringer med alderen er dog ikke stagneret. Han befinder sig stadig i en tilstand af, at han føler sig 10-15 ældre.

”Jeg er virkelig klar til familielivet. Som om jeg var 40 år. Altså hvis man kunne, ville jeg gerne bare spole tiden frem, men det kan man jo ikke vel? Man bliver jo nødt til at leve det.”