”Jeg kan få lov at leve så længe, der er en bog, der skal læses.”

Efter at have undervist i omkring 40 år, valgte tidligere gymnasielærer Knud Jørgensen at gå på pension, da han var 67. I dag nærmer han sig sin 70-års fødselsdag og nyder fortsat pensionen. Selvom han ikke længere har et arbejde at stå op til, er der særligt én ting at stå op til hver morgen.

Af Louise K. Jeppesen

Knud Jørgensen hilser med en corona-venlig albuehilsen og byder indenfor. Med hænderne uimponeret i lommen og fødderne i et par filthjemmesko, viser han vejen ind i en stor stue, som han også bare kalder ´biblioteket´. Væggene er tapetserede med bøger fra gulv til loft hele vejen rundt. Det er som en bogreol med vokseværk, der har forgrenet sig rundt om alle døråbninger og vinduer. Et barskab er nær blevet slugt og er klemt inde mellem alle bøgerne. I alfabetisk rækkefølge strækker de sirlige rækker med bøger sig fra den ene side af rummet, rundt langs væggene og tilbage igen. Går man tættere på, kan man se, at der bag bøgerne gemmer sig flere bøger, der titter frem bag de mangefarvede bogrygge. I mange af bøgerne stikker der avisudklip op, der er anmeldelser af den specifikke bog og interviews med forfatteren, klippet ud af avisen.

I en krog står Knuds røde lænestol med dertilhørende fodskammel og læselampe. Hans kone har en magen til ved siden af, men pyntepuden deri giver et indtryk af, at den ikke bliver brugt helt så ofte som Knuds.

Knud læser tre til fire bøger om ugen. Og det er altid med en kuglepen i hånden. Ellers føles det som om, der er noget galt. Han mener det stammer fra universitetstiden, hvor han begyndte at skrive notater direkte i bøgerne og understrege særligt bemærkelsesværdige formuleringer, hovedpointer og lignende. De mange læste bøger og notater har også været inspiration til danskundervisningen på gymnasieniveau, som i Knuds mening i høj grad er litteraturundervisning.

”Der var fandme ikke ret mange, der kunne komme med et eller andet, som jeg ikke havde snuset til eller været i nærheden af.”

Hans bogsamling rummer også alt fra romaner og krimier til historiske bøger og selvbiografier. Selv en af Star Wars-bøgerne har sneget sig ind.

Til spørgsmålet om, hvad han kan bruge alle de mange læste bøger til, svarer han bundærligt og meget direkte: ”Der er jeg nok nået dertil, at det er jeg da fucking ligeglad med. Jeg skal ikke bruge det til noget.”

Med et stort smil fortsætter han: ”Det er livskvalitet. Bare det at jeg kan sidde og opfinde eller lave de der skide sætninger om til billeder i hovedet og sådan nogen ting der. Det er da bare livet!” Knud vifter hænderne op til hovedet, som for at illustrere, hvordan de indre billeder bliver til. Hænder der har vendt et utal af sider.

Opskriften på det gode liv

Ifølge Lars Larsen, professor MSO og Centerchef på Center for Livskvalitet på Århus Universitet, fylder alderdommen mere i vores livsforløb, end den gjorde før i tiden, da vi lever længere end tidligere.

”Det er en udpræget misforståelse, at livet som gammelt menneske er domineret af sygdom og tristhed. Langt de fleste ældre mennesker lever, helt til det sidste, gode liv. Vi er aktive og trives til det sidste på trods af diverse mindre og større skavanker,” skriver Lars Larsen i et studie.

Han fremhæver at ældre mennesker har en særlig robusthed, der formentlig skyldes livserfaring. På samme tid har ældre nedsatte forventninger til, at alt skal være på den rigtige måde.

Pepsi Max og 50 kilometer på cykel

Knud rejser sig fra sin plads i solen og kigger ud ad vinduet et øjeblik, før han så bevæger sig længere hen i rummet til sin bløde læsestol. Op fra gulvet løfter han en Pepsi Max-flaske, der stod gemt i mellemrummet mellem bøgerne og lænestolen. Det er en tolitersflaske, der nu snart er tom. Selvom den skiller sig lidt ud, er den fast inventar, og altid lige i nærheden.

”Det smager bare fandens godt,” siger Knud og tager en slurk af den store tolitersflaske.

”Jeg gider ikke at lytte til sundhedsprofeter og alt sådan noget der. Når man er nået min alder, så behøver man sgu ikke at gå op i det. Jeg gider overhovedet ikke at gå op i sådan noget. Vi spiser meget sundt, men det er ikke noget, vi bruger meget krudt på. Vi får sgu aldrig sovs mere – og jeg bruger heller ikke smør på brødet.”

Tandsmør er altså ikke lig med livskvalitet for Knud.

”Hvis jeg syntes det, så havde jeg gjort det. Som sagt, så når man er nået op, der hvor jeg er, så behøver man ikke at tage hensyn til noget som helst.”

Det foregår også uden cykelhjelm, når Knud drager ud på sine omkring tre ugentlige cykelture. Han tager jævnligt på cykelture med sin kone, men han drager også ofte fra bopælen i Hobro på egen hånd. Her er han ikke bleg for at nedlægge 50 kilometer på bycyklen med cykeltaske bagpå.

”Hvis jeg cykler til Aalborg, Randers, Viborg, eller hvor jeg nu er henne, så kan jeg godt lige pludselig komme hjem med 15 bøger, som jeg bare har købt brugt.”

Parret har aftalt, at Knud hver måned har et budget for bøger på 1.500 kr.

Tilfredshed kommer med alderen

En undersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik viser, at der blandt danskerne er en tendens til, at man bliver mere tilfreds med sit liv med alderen. Til spørgsmålet ”alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?” kan man se forskel på danskernes svar, alt efter hvilken aldersgruppe de er i. På en skala fra 1-10 har de 40-59 årige svaret, at de har en tilfredshed på 7,2, hvor de 60-70-årige og derover har en tilfredshed på 7,9.

Denne tendens er i tråd med det, Lars Larsen beskriver som færre forventninger hos de ældre.

Det er derfor slet ikke så umuligt at få et langt og godt liv. Selvom vi ikke kan kontrollere alle de faktorer, der kan påvirke vores liv, er der stadig særligt syv ting, som Lars Larsen fremhæver, som øger sandsynligheden for et langt og godt liv. Det er områder som at tage en lang uddannelse, at vælge en god livsledsager, vælge et interessant arbejde, engagere sig i meningsfulde aktiviteter, opbygge et solidt socialt netværk, nyde livet og være aktiv, både mentalt og fysisk.

Døden må vente et par bøger endnu

De første tre måneder af pensionen gik på at sortere avisudklip og sætte dem i de rigtige bøger. Udklippende havde ophobet sig i kælderen, hvor Knud også fortæller, at der står ”lidt” bøger. Det krævede en stige at nå op på de øverste hylder, og det var et større arbejde, men da han ikke underviste længere, havde de ikke samme relevans.  

”Det var lidt som om, at da den 3 måneders oprydningsperiode var overstået, da var jeg et helt andet sted.” Han begyndte at tænke flere tanker fremadrettet, end bagudrettet om arbejdet og tiden på gymnasiet.

”Det eneste pis ved at gå på pension, det er, at man bliver ældre. Det er da vemodigt og lidt trist. Selvfølgelig begynder man at få nogle tanker om, hvornår man for alvor begynder at tælle lidt ned, men jeg er jo ikke i nærheden af det.”  

Der ligger to massive bøger på bordet ved siden af Knuds læsestol. Den øverste er tykkere end en mursten og med gul skrift står der ”Den stumme død”.

Selv er Knud ikke bange for døden. Han bor lige op ad en kirkegård og er ikke bleg for at lave sjov med, hvordan han har planer om at bygge en rampe fra huset og til kirkegården, så han nemt kan tage turen derover, når den tid kommer. Men der er tid endnu. Der bliver jo jævnligt udgivet flere bøger, og der gemmer sig også stadig bøger i genbrugsbutikkerne rundt omkring i landet, som Knud endnu ikke har haft i hænderne.

”Jeg er så naiv, at jeg bilder mig ind, at hvis jeg køber en bog mere, så skal jeg også have lov at læse den. Så derfor køber jeg en masse bøger,” siger Knud med et blink i øjet.

”Så kan jeg forlænge mit liv uendeligt, ikke?”